7. Overdragelse af abonnement
7.1 Kunden kan kun overdrage sit abonnement, herunder de lejede alarmanlæg og sikringssystemer, såfremt dette skriftligt godkendes af ACTAS.
7.2 Ved overdragelse frigøres den hidtidige kunde først for sine forpligtelser, når abonnementsaftalen med den nye kunde træder i kraft.
8. Garanti og reklamationsret
8.1 Købelovens regler om garanti og reklamationsret er gældende for handelsforholdet mellem ACTAS og kunden.
8.2 Der kan være produkter, hvor producenten yder en længere garantiperiode end det, kunden har i henhold til købeloven. I de tilfælde gives der på produktet samme garantiperiode som producentens garanti, mens garantien og reklamationsretten vedrørende installationen følger købelovens regler.
8.3 I garantiperioden påtager ACTAS sig at udbedre fejl i det leverede produkt – dog ikke forbrugt tid i forbindelse med installation og lignende – medmindre der er tale om overlast, slidtage, fejlbetjening, eller anden skade, som ikke kan lastes ACTAS.
8.4 Eventuelle garantireparationer udføres indenfor ACTAS normale arbejdstid.
9. Ansvar
9.1 ACTAS er kun ansvarlig for de skader, der direkte kan henføres til ACTAS ydelser i henhold til den indgåede aftale. ACTAS er således ikke ansvarlig for ethvert indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt fortjeneste mv.
9.2 ACTAS ansvar er beløbsmæssigt begrænset således, at kundens erstatning på årlig basis i intet tilfælde kan overstige 1 års abonnementsvederlag, eller varens værdi, dog max kr. 1.000.000.
9.3 Enhver skade som kunden ønsker at gøre ACTAS ansvarlig for, skal skriftligt anmeldes til ACTAS uden ugrundet ophold.
9.4 Det er kundens ansvar at meddele ACTAS ændringer i det af forsikringsselskabet udstedte sikringsniveau, samt at informere ACTAS, hvis der sker ændringer af kundens bygninger i form af ombygninger eller lignende. Såfremt kunden ikke informerer ACTAS herom kan ACTAS ikke pålægges noget ansvar.
10. Produktansvar
10.1 ACTAS er alene ansvarlig for skade fra produktet, i det omfang det følger af Produktansvarsloven. ACTAS fraskriver sig ansvar for skader og tab på ethvert andet grundlag. ACTAS er således ikke ansvarlig for ethvert indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste mv.
10.2 Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på ACTAS produktansvarsforsikring.
10.3 Enhver skade fra produktet skal omgående meldes skriftligt til ACTAS.
11. Immaterielle rettigheder
11.1 ACTAS bevarer eneretten til alle ophavsrettigheder, designrettigheder, varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder (registrerede som ikke-registrerede), som anvendes, oprettes eller er indeholdt i, eller som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med levering af ACTAS ydelser.